|
Farvel
Nu er det lige det rette tidspunkt at sige farvel og tak. Hjulbenet, flyveører, skeløjet, uden tvivl det mest mislykkede væsen af den rotterace der hedder menneskeheden.
Han snappede efter vejret og sank en klump bly. Stoppede vandslangen op i dragkisten og fyldte den med vand. Drak tre flasker akvavit og slog en streg over det hvide stykke papir han havde tænkt sig som afskedsbrev til sine kære. Dyppede en hånd ned i vandet. Nej, det er sgu for koldt. og lagde sig på madrassen på gulvet.
Det bankede på. Hvem er det brølede han. Det er Petersen. Jeg vil have de penge du slylder mig. Forsvind, her får du ikke en rød klejne. Så hørte han nogen hamre døren op og Petersen og hans schæfer humpede ind. Petersen havde øksen hævet. Fint, sagde vor ven, så er jeg fri for at skulle ned i det kolde vand. Hæv du bare øksen og kløv mig fra øverst til nederst. Det skete hurtigere end han havde ventet og så var han borte.
Nede fra Helvede havde han et hul med en skodde for så han kunne se op til de dejlige sale oppe i himlen. Det blev han snart træt af og så tog han noget kul på en skovl og arbejdede videre i kulminen.
Da han havde gjort det i 100 år dumpede en sæk ned til ham gennem loftet så det slog revner og gnister. Det var den tohornede. Halløj din tumpe sagde herskeren, der er lige noget vi skal have ordnet. Der er en dommer som mener du fortjener forfremmelse til ledvogter oppe på jorden. Så kan du se om der kommer nogen tog og dit job er såmænd bare at rydde ligene væk fra skinneren. Der er for mange der laver ravage med at lægge sig på skinnerne når de er trætte af det hele. Hvad siger du til det. Jeg siger nej tak for jeg kan ikke udholde tanken om at skulle se dagslys hver dag, så jeg bliver her. Farvel.
Den tohornede hev tarmene ud af vor helt for dem kunne han alligevel ikke bruge til noget når han ikke fik noget at spise. Det gjorde nas. Men tungen havde han bidt af i arrigskab, Og så skovlede han videre. Et læs ad gangen og så et til og et mere og sådan blev han ved uden at tiden gik eller noget som helst ændrede sig.
|
|
|